Fødslen

10. marts 2007

Startside
Graviditeten
Fødslen
Vi holder barnet
Barnedåb
Den første tid
De næste trin
Tiden fra 2 til 3

 

  Skrevet af Marianne Wölck Schmidt 4. april 2004

 

bulletMin fødsel af Emma-Amalie

Min første fødsel blev en rigtig lyn-fødsel. Efter de regelmæssige besøg hos min faste jordmoder, Elin Holmberg, var jeg nu søndag d. 21. marts gået 18 dage over termin.

Til undersøgelse onsdag og fredag inden på sygehuset, havde vi fået besked om at møde igen søndag kl. 10:00 på fødegangen til endnu en gang kontrol. Efter at have fået ”kørt en strimmel”, målt blodtryk og de vanlige spørgsmål om ve-aktivitet, blev jeg undersøgt af vagthavende jordmoder Helga Berg. Hun konstaterede at min livmoderhals var ”pænt blød”, og besluttede derfor at konsultere overlægen, om ikke man skulle forsøge sig med at prikke hul på fosterhinden for at få gang i fødslen.

Vi blev derfor indskrevet på fødestue nr. 21 kl. 11:00 – på stuen med det store kar, da jeg havde ønsket at føde i vand. Der var meget stille på afdelingen, kun gang i én anden fødestue. Måske også en grund til de gerne ville have noget at lave.

Vi blev vist ind på fødestuen af Social- og sundhedsassistent Lene (?), som viste os lokaler og faciliteter. Kort efter kom jordmoder Hanne Westermann, som fortale mig om procedurer, og iværksatte en udrensning med klyx. Kl. 11:40 forsøgte Hanne første gang at prikke hul, men uden større succes. Jeg gik derefter lidt rundt, men der skete ikke noget. Kl. 12 kom Lene og fortalte patient cafeen lige var åbnet, og foreslog jeg tog mig noget at spise. Min mand hentede tilsvarende mad i hospitalets købe cafeteria.

Kl. 13:00 prøvede Hanne igen – og denne gang var der endelig bonus – fostervandet gik. Hanne var tilfreds, og for at se om der skete yderligere, blev der på ny ”kørt en strimmel”. Kl. 13:30 konstaterede Hanne begyndende ve-aktivitet, og vi besluttede derefter jeg skulle vandre lidt rundt på hospitalet.

Mens jeg vandrede rundt med min mand, ramte de første udvidelses-veer mig med voldsom kraft – jeg var lige ved at gå i gulvet, nu vidste jeg hvad en rigtig ve var. Tilbage på stuen kom Hanne og fortalte at hendes vagt snart var slut, så hvis det skulle være på hendes vagt, skulle vi skynde os. Jeg gik under bruseren, og snart var veerne så kraftige, at jeg ikke kunne stå op. Kl. 14:30 beordrede Hanne mig på fødselsbriksen – nu mente hun ikke vi kunne nå at fylde det store kar. Jeg blev undersøgt, og jeg blev konstateret 5 cm åben. Det var nu så udmattende at have veer, at jeg nåede at falde i søvn imellem veerne. Kl. 14:50 var veerne så kraftige, at Hanne valgte at lægge 4 sterile saltvands indsprøjtninger under huden fortil, for at tage toppen af smerterne.

Kl. 15:00 mødte den ny Social- og Sundhedsassistent, Edith Knudsen, og Lene gik hjem med en lille ”held og lykke” ønske.

Kl. 15:10 blev jeg konstateret 9 cm åben, og havde nu kraftige veer med 2 minutters mellemrum. Jeg var meget udmattet, og min mand fik ikke lov til at forlade min side blot et øjeblik – han skulle være hos mig for at støtte mig hele tiden. Kl. 15:30 havde jeg begyndende pressetrang, og Hanne gav mig nu lov til at presse. Mens jeg pressede kunne min mand sammen med Hanne og Edith følge hvordan vores barn blev presset ned og ud – langsom men sikkert. Hanne var nervøs for at det hele gik lidt for hurtigt, så jeg ville revne, men det gik indtil videre fint.

Kl. 16:00 mødte den ny jordmoder, Lene Gram. Hanne havde nu reelt fri, men besluttede at blive og tage fødslen med, da hun syntes alt gik så hurtigt - og godt. Under hele fødslen kontrollerede jordmødre og assistent barnets hjertelyd, men den var stabil og fin. Veerne kom nu bølgende uden ophold syntes jeg. For hver ve pressede jeg det bedste jeg kunne, og både jordmødre og min mand kunne snart begynde at se hårtoppen på vores barn. For hvert ve blev hovedet presset længere og længere ud, og snart var hele hovedet presset ud - og kort efter kom hele kroppen.

Således fødte jeg kl. 16:36 en dejlig pige, som vi straks anbragte på min mave. Efter ganske få minutter begyndte hun at søge efter bryst, og kort efter fik hun sin første tår mælk.

Imens forsøgte jordmøderne at få født placenta (moderkage) – der stod nemlig en sygeplejerske fra CopyGene og ventede utålmodigt på at få lov til at udtage navlestrengsblod til opbevaring af stamceller. Efter stimulering med akupunktur og et lille ”jordmodertricks” blev placenta født kl. 16:50.

Både min mand og jeg havde en god oplevelse ved fødslen. Selv om det gik stærk, havde personalet god tid, og der var ingen sure miner eller optræk til panik. Efter fødslen fik vi lov til at akklimatisere i pårørenderummet, og kom først på barselsafdelingen omkring kl. 22. Et stor tak til begge jordmødre og assistenter for vores fine og store oplevelse.

bulletBarselsafdelingen

Jeg var på barselsafdelingen i ca. 3 dage og det var en udmærket oplevelse. Alle var søde, og jeg fik tilbudt alt den hjælp jeg havde brug for – men det var nu ikke meget, da alt gik efter planen, og jeg kunne straks få Emma-Amalie til at die. Så onsdag middag gik det hjem til vante omgivelser. Tak til sygehuset for en perfekt oplevelse.

 

Hvis du vil læse mere om stamcelleopbevaring, kan du finde mere information her: CopyGene Stemcell Systems

 

Startside | Graviditeten | Fødslen | Vi holder barnet | Barnedåb | Den første tid | De næste trin | Tiden fra 2 til 3

Dette Websted blev sidst opdateret 14. februar 2007